Teamgym Mini
Piger årgang 2013-2015 (Sæson 26/27)
Holdet er for de piger i denne aldersgruppe som har lyst til at gøre noget særligt ud af gymnastikken.
Forudsætninger for nye gymnaster:
Kan udføre 3 ud af disse 4 springkrav: Araber-flik (evt. med let støtte). Kraftspring. Salto i minitrampolin. 1/1 skrue (hel-skrue) evt. i stortrampolin til grav.
Momentkrav: Stabil hovedstand. Y-balance (90 grader). Strakt 1/1 hop (strakt hop med hel skrue)
Indhold i træningen:
Tilpasset den enkeltes niveau træner vi basis og videregående spring. Fokus på teknisk korrekt indlæring og flot udførsel. Til træning springer vi på fiberbane, og på stor- og mini-trampolin. Vi har en ugentlig rytmetræning. Vi har styrketræning for at forberede os til “næste skridt” og undgå skader.
Højt aktivitetsniveau. Mange gentagelser. Leg og kammeratskab. Vi deltager i 3 opvisninger og 3-4 konkurrencer årligt.
Forventninger til gymnasterne:
– Vi forventer at gymnasterne deltager aktivt i de daglige træning, og ønsker at stille op i konkurrence
– Er motiveret til at blive bedre til gymnastik og forstå at man skal øve sig for at blive bedre, og at det kræver mange gentagelser og tekniktræning da vi ikke kaster gymnaster rundt i spring de ikke er klar til.
– Ønsker at være en del af et hold med andre gymnastikglade piger, og bidrager til et positivt træningsmiljø
Forventninger til forældrene:
– Sikre at gymnasterne møder omklædt og til tiden
– Medbringe en fyldt vanddunk og en lille madkasse med snack (IKKE SLIK)
– Vi forventer opbakning fra forældrene i form af kørsel til konkurrencer og opvisninger
– Holder sig orienteret via holdets Facebookgruppe samt holdets kalender
– Melder sig til min 1 forældreopgave i løbet af sæsonen
Kontingent:
Kontingentet dækker
– De ugentlige træninger og ekstratræning (lokaler samt instruktører)
– Deltagergebyr til konkurrencer
Kontingentet dækker ikke
– Konkurrencelicens (ca. 75 kr.)
– Konkurrencedragt (ca. 1000 kr.)
– Egenbetaling til træningssæt (ca. 650 kr.)
– Transport til stævner og konkurrencer
– Forplejning og overnatninger i forbindelse med konkurrencer, ekstratræning, opvisninger mm.
Kontakt gerne holdansvarlig Dorthe Kronborg (tlf. 26151584) hvis du har spørgsmål.